
Naddon FORSENDELSE
Løser problematikken omkring håndtering af pakkeforsendelse
direkte i Microsoft Dynamics NAV, hvor håndtering af data foregår
professionelt, enkelt og i samme miljø som i resten af Microsoft
Dynamics NAV.
Naddon FORSENDELSE omfatter både udskrivning af labels til
pakkerne og den senere behandling af forsendelsesdata samt track
& trace funktionalitet.
Norris Print-Tech A/S og Naddon har i samarbejde udviklet en
"pakkeløsning" til de virksomheder, der gerne vil væk fra de
manuelle papirgange ved forsendelse, afhentning og registrering af
pakkeforsendelser.
Forenklet arbejdsgang
Dagens pakker registreres løbende i Microsoft Dynamics NAV, og
registreringerne udveksles med speditøren.
Ved bogføring af leverancen eller fra oversigten over bogførte
leverancer, indtastes oplysninger om colli, vægt, pakketype (f.eks.
alm. / volumen) og forsendelsestype (alm. / ekspres /
efterkrav). Data som modtagernavn, leveringsadresse, ordrenummer
osv. hentes fra følgesedlen i systemet. Herefter udskrives
automatisk færdige adresselabels på en labelprinter sammen med
evt. følgeseddel og faktura.
Naddon FORSENDELSE udskriver en pakkeliste på labelprinteren
til den afhentende chauffør som kvittering for afhentning af
pakkerne. Udover denne liste er systemet helt papirløst. Journalen
sendes hver dag over Internettet til speditøren, og pakken er
derefter registreret i systemet.
Dagen efter kan man fra oversigten over bogførte leverancer
følge pakkernes status via "Track & Trace" på speditørens
hjemmeside.
På hver ordre gemmes forsendelsesoplysninger, så en evt. senere
intern sporing på forsendelse/ordre bliver meget enkel.
Alle opgaver dækkes
- Genudskrivning af labels.
- Afhenterservice.
- Automatisk beregning af efterkrav og værdipakker.
- Manuelle labels.
- Alternative leveringsadresser udover leveringsadresser
tilknyttet til debitorer.
Speditører
Naddon FORSENDELSE leveres til Microsoft Dynamics NAV med
integration til følgende speditører:
- GLS.
- Danske Fragtmænd A/S.
- Trotters - Farligt Gods.
- Der udvikles løbende løsninger til andre speditører.
Kontakt
Naddon for yderligere information.
Download produktark
